Product added to basket

Alt det praktiske

Betalingsbetingelser, vejrgaranti og påklædning

Betalingsbetingelser

Når du booker et arrangement på Havet opkræves der et depositum på halvdelen af skibshyren (momsfri i DK). Depositummet skal betales inden 8 dage, efter ordrebekræftelsen er modtaget. 

Ønskes forplejning skal denne afregnes senest 7 dage efter sejllads.

Resterende skibshyre betales senest 2 måneder før sejllads.

Vejrgaranti

Vi har desværre ingen kontrol over vejret. Men i de danske farvande, er vejret yderst sjældent for dårligt, til at få en god sejllads og en fantastisk oplevelse ombord.

Skulle det ske, at vejret er så dårligt, at det ikke er muligt at gennemføre sejlladsen, tilbagebetales skibslejen.

Vi vil altid kunne gennemføre dit arrangement ombord. Det der kan variere er, hvor lang tid det er muligt at sejle for sejl samt for længe vi kan sejle uden for havnen. Foretrækker I at skibet bliver langs kajen imens I spiser, hygger eller holder møde kan det sagtens lade sig gøre. 

Den store salon er både rummelig, lun og hyggelig, så kommer der en byge, kan I søge ly her. 

Påklædning

Praktisk og lunt tøj er altid godt, når man er ombord på et sejlskib. Selvom solen skinner, vil der være lidt mere vind på havet og det vil forekomme køligere. Det er også en god ide, at have en jakke der er vandafvisende. Ligeledes anbefaler vi praktisk fodtøj - undgå stiletter da de kan ødelægge lakken på skibet.